Her kan du lagre feriehus du liker best. Lagre din favoritt ved å klikke på hjertet.
Departementet Var grænser op til departementerne Bouches-du-Rhône i vest, Alpes-de-Haute-Provence mod nord og Alpes-Maritimes i øst. Var er et område med bølgende marker, blide, grønne bjerge med landsbyer på toppen, tætte skove og store områder med vinmarker. Den sydligste del af Var ligger ud til Middelhavet med flådebyen Toulon, der er hovedby i departementet, samt den overmåde fashionable St-Tropez. Var afgrænses i nord af departementets største turistseværdighed, de vilde bjergslugter, Grand Canyon du Verdon med Verdon-floden, som løber dybt nede mellem de stejle klipper. Var er det mest skovrige område i Frankrig, og den sydlige del domineres af store skovområder med korkeg og kastanjer, herunder Frankrigs sydligste bjergkæde, den mørke Massif des Maures.
Les mere om Var Alle feriehus i VarKysten byder på tiltalende sommerferiesteder som Hyères, Sanary-sur-Mer og Bandol, flere øer, herunder de paradisiske Iles d’Or med næsten uberørt natur. Strandene i Var er kendt som nogle af de bedste i området: brede, børnevenlige sandstrande med god plads og gode parkeringsmuligheder.
Baglandet er yderst interessant men uden så mange historiske seværdigheder. Det er først og fremmest naturoplevelser og landskabelig skønhed, man finder overalt. Området mangler ikke noget af det, der er typisk provencalsk: gamle middelalderlige landsbyer med smalle, snoede gyder og trappegader, idylliske pladser med fontæner og skyggefulde platantræer, blomstrende mandeltræer om foråret, olivenlunde, høje, slanke cypresser og vinmarker så langt øjet rækker. Var er især kendt for de store provencalske vine Côtes de Provence og Bandol.
I Var stiger temperaturen i højsæsonen til 28-35 grader. De højeste temperaturer vil man altid finde inde i landet. Temperaturen ligger på omkring 11 grader om vinteren ude ved kysten og lidt lavere inde i landet, hvor den ligger på omkring 7 grader. I baglandet kan temperaturen endog ofte falde til minusgrader i kortere perioder. Normalt er det regntid i løbet af efteråret og foråret, og det er ligeledes på denne årstid, at man kan opleve den hårde vind, Mistralen.
De ovenstående klimatal fra Marseille stemmer godt overens med klimatallene på kyststrækningen i Var.
Bagnols-en-Forêt er en lille fredfyldt, men yderst interessant by, som bestemt er et besøg værd. Byen ligger i en lysning omgivet af kastanjetræer og pinjeskove. Fra byen er der flotte panoramaudsigter udover dalene og bakkerne mod syd og vest. Bagnol-en-Forêt er en typisk provencalsk landsby med små krogede gader, skyggefulde pladser og gamle...
Bargemon er en typisk provencalsk middelalderlandsby med sine gamle stenhuse, smalle gader og fine, små springvand. I Bargemon er der rig mulighed for at se historiske kapeller, et kuriøst museum med gamle skrivemaskiner og en kirke fra det 12. århundrede, der er bygget ind i byens fæstningsmur. Hele midtbyen er nem at overskue, især fra torvet...
Bormes-les-Mimosas ligger smukt i landskabet og er bygget amfiatralsk op ad en bjergside. Det er en utrolig køn og populær landsby med et væld af blomster og eksotiske træer. Bormes-les-Mimosas er kåret til en af Frankrigs mest blomsterfulde byer, village fleurie. Overalt ser man bougainvilleaer, nerier, hortensiaer, mimoser og eukalyptus. Der...
Byen er meget karakteristisk med spiralformede gader og med et gammelt feudalt slot på toppen. Le château fort med tårne fra det 12. og 13. århundrede er blevet genopbygget i det 17. århundrede. Slottet er i dag i privat eje. I byen finder man adskillige gamle bygninger, heraf et gammelt kapel, der bliver brugt til kunstudstillinger og klassiske...
Grundet det sydlandske mikroklima har området i århundreder været hjemsted for hortikultur. Drivhuse og dyrkning af blomster er allestedsnærværende i dette område. Mest kendt og mest eftertragtet er tulipanen, og Carqueiranne er hovedby for dyrkning af tulipaner.
Claviers er flot beliggende midt i et frodigt bakkelandskab bestående af oliven-, fyrre- og egetræer. Claviers byder på fantastiske udsigter mod de omkringliggende bakker og helt ud til middelhavet. Her er ligeledes flot udsigt over imod den nærliggende landsby Bargemon. Claviers er en typisk middelalderlandsby med smalle, snoede gader og gamle...
Collobrières er en lille fredfyldt, men yderst interessant by, som bestemt er et besøg værd. Byen gennemskæres af Real colloubrier floden, som byen er opkaldt efter. Det et en provencalsk benævnelse for en flod fuld af snoge. I den nordlige ende af byen krydser man floden ad en 1100-tals stenbro, Pont Raoul Calvi. På den anden siden af broen...
Byen byder på en del historiske levn, som vidner om Correns’ interessante fortid. Her finder man bl.a. et mindre antal huleboliger samt nogle neolitiske grotter. Byen er meget charmerende med sine små gader og mange fontæner. I Correns finder man ligeledes resterne af et feudalt slot, Fort-Gibron, fra det 11. århundrede, hvis borgtårn har bevaret...
Selve byen er utrolig charmerende med sine 1500-tals huse med smukke portaler, gamle butiksfacader, flotte pladser med springvand, restauranter, caféer og flere interessante småbutikker, herunder bl.a. en række interessante gallerier og kunstbutikker. Hver tirsdag hele året rundt indtages byens smukke hovedgade (eller byens centrale plads), Cours...
Hovedinteressen ligger i byens middelalderlige kvarter, som omkranses af smukke platanalléer. Gaderne i den gamle by er interessante på trods af, at de ikke har den samme middelalderlige karakter som de mindre landsbyer. Byens vartegn, som dominerer den gamle by, er det 24 meter høje klokketårn, Tour de l’Horloge, fra 1663 med den klassiske...
Fayence er smukt beliggende i landskabet spredt ud over en bjergkam med en storslået udsigt udover de omkringliggende bjerge og dalen foran med en af Europas største svæveflybaner. Fayence er en utrolig charmerende by med en helt speciel atmosfære. Byen domineres af et støbejerns-klokketårn, og man kan stadig se rester af forsvarsværkerne fra...
Fréjus er den ældste romerske by i Gallien, grundlagt af Julius Cæsar i år 49 f.kr og derefter kraftigt udvidet af Augustus. Det er en utrolig spændende by med et utal af historiske minder. Dette omfatter bl.a. et amfiteater, et tempel, brudstykker af en akvædukt, resterne af den romerske havn, omtrent midt inde i byen, søjler, fragmenter af...
På toppen af bjergskråningen ligger ruinerne af et middelalderslot fra det 11. århundrede, som man er i gang med at restaurere. Det skal have været meget smukt og uindtageligt, men det blev næsten fuldstændig ødelagt efter revolutionen. Udsigten over kysten fra dette høje sted gav byen en ideel strategisk position op igennem hele middelalderen....
Hyères er især kendt for sin store palmeindustri, hvilket har givet byen tilnavnet Hyères-les-Palmiers. Det første man lægger mærke til, når man ankommer til Hyères, er de store palmealléer som fører ind til byen. Pudsigt nok er Saudi-Arabien et af de største eksportmarkeder, hvilket skyldes, at man i Hyères har formået at fremstille en palmesort...
La Londe i sig selv er ikke umådelig interessant. Det er en forholdsvis ny by, omkring 100 år, og har derfor ikke den samme charme som de fleste andre sydfranske byer. Men grundet sin exceptionelle beliggenhed har La Londe alligevel masser at byde på og er derfor et yderst velegnet feriemål. La Londe byder først og fremmest på et utal af små...
La Roquebrussanne er et oplagt udgangspunkt for ferien. Indenfor en halv times kørsel finder man gode vandreruter i de omkringliggende bjerge, internationale golfbaner, charmerende bjerglandsbyer, dejlige sandstrande, gode shopping muligheder i Hyères og Toulon og meget meget andet. La Roquebrussanne er en typisk provencalsk landsby med smalle...
La Seyne-sur-Mer er tidligere fiskeri højborg. Tiderne er imidlertid skiftet og La Seyne er i dag først og fremmest badeby. Fiskerne er dog stadig at finde hver morgen på havnen, hvor de sælger deres friskfangede fisk, hvilket bestemt er en oplevelse værd. Den gamle bydel er utrolig charmerende med sine gamle pastelfarvede huse, små, snoede gader...
La Cadiére-d’Azur er en charmerende lille landsby, som har bevaret sin provencalske autenticitet med sine mange blomsterfulde gader, små forretninger og håndværksbutikker med lertøj og lokale produkter. Man forstår sagtens, hvorfor så mange berømte kunstnere og malere har følt sig tiltrukket af stedet. La Cadière-d’Azur har formået at bevare...
Le Brusc har egentlig ikke de helt store attraktioner at byde på, men det er en særdeles hyggelig by og ikke mindst beliggenheden er helt fantastisk. Le Brusc ligger i et meget naturskønt område, omgivet af gamle pragtvillaer og beskyttet mod havet af øerne, Îles des Embiez, som man kan besøge via en færge, der sejler en gang i timen. Der er...
Le Lavandou var tidligere et ubetydeligt lille fiskerleje beliggende overfor den lille pittoreske klippeø, Île d’Or, kendt fra Hergé’s Tintin og den Sorte Ø. Le Lavandou tilbyder i dag et hyggeligt havneområde med en kæmpe international marina. Det er et fantastisk naturområde med fine, brede strande samt et utal af mindre strande beliggende i...
Fra Le Pradet har man god mulighed for at foretage nogle spændende udflugter op langs kysten eller ind i det smukke provencalske bagland. Le Pradet tilbyder en 7 km lang kyststrækning, som veksler mellem klippefulde vige og små hyggelige sandstrande omgivet af smuk middelhavsvegetation. I hjertet af Le Pradet finder man Cravéro parken, som bl.a....
Stedet har fine sandstrande med mulighed for parkering tæt ved vandet. Derudover finder man her et rimeligt udbud af butikker samt et mindre antal restauranter. Les Issambres byder ligeledes på en flot marina med plads til 440 både.
Montauroux ligger midt imellem havet (30 km) og de nærmeste skisportssteder (45 km). Det er derfor et fantastisk udgangspunkt for ferien og for udflugter i det omkringliggende landskab. Montauroux er en lille pittoresk by med en fantastisk historie. Byen er bygget op omkring en borg, som blev stærkt beskadiget under religionskrigene. Her findes...
Ollioules er en charmerende middelalderlandsby med velrestaurerede huse, gader med søjlegange og blomsterrige balkoner. Ollioules er især kendt for sine blomster, og byen går da også under navnet la reine des fleurs (blomsternes dronning). Navnet Ollioules stammer desuden fra det romanske ord Oliolis og har sin oprindelse i oliven, som er blevet...
Roquebrune-sur-Argens er en uspoleret og charmerende provencalsk middelalderlandsby, grundlagt i 975 på toppen af en klippe og ved Argens flodens højre bred. Desværre blev byen næsten totalt ødelagt i 1592 under religionskrigene, kun et gammelt tårn står tilbage. Herfra er der fantastiske panoramaudsigter udover Argens sletten mod nord med lave...
Adskillige gamle fiskekuttere giver atmosfære til havneområdet, hvor man finder et væld af restauranter og caféer. I det klare blå hav ved Sanary eksperimenterede den meget dykkerinteresserede Jacques Cousteau med et nyt dykkerapparat, som stod færdigudviklet i 1943. Det nye med dette apparat var, at man nu kunne svømme frit i vandet uden luft...
Tre byporte fører ind til den gamle by, som emmer af historie med smukt bevarede stenhuse og fontæner, snævre brostensbelagte gader og skønne små pladser med springvand, der henligger i platanernes skygge. Øverst oppe ligger et privatejet slot, der faktisk er en pittoresk samling bygninger, der stammer fra 1000 – 1600-tallet. Seillans har altid...
Six-Fours-les-Plages, som dækker et område på knap 2700 hektar, er sammensat af 26 mindre landsbyer og er en af de største kommuner på kysten. Den 18 km lange kyststrækning veksler mellem store, brede sandstrande og små ugenerte vige, pittoreske havne og store fredede skovområder. Derudover finder man i Six-Fours-les-Plages et utal af imponerende...
St-Aygulf blev kendt som badeby allerede i 1880. I belle époque perioden modtog St-Aygulf adskillige kunstnere herunder blandt andre forfatteren Alexandre Dumas og den feterede skuespillerinde Sarah Bernhardt, men blev hurtigt udkonkurreret af de lidt større nabobyer St-Raphaël, Ste-Maxime og St-Tropez. I dag tiltrækker St-Aygulf et mindre...
Bugten, som er omgivet af pinjeskove og vinmarker, huser 3 små charmerende havne samt en to km lang sandstrand. St-Cyr-sur-Mer er først og fremmest kendt for sin smukke og meget børnevenlige sandstrand. Byen byder på alle former for vandsport og der er muligheder for fantastiske gåture i området, bl.a. ad kyststien, le sentier littoral, som...
Ste-Maxime er en dynamisk by med et stort rykind om sommeren. Byen byder bl.a. på en flot promenade, en havn, gode sandstrande, alle former for vandsport, et livligt natteliv, markeder, restauranter og et kasino. Ste-Maxime har også en gammel bydel med et château fra det 15. århundrede, som i dag bliver brugt som rådhus samt et firkantet tårn, La...
St-Maximin-la-Ste-Baume byder på en fin gammel bydel og et spændende middelalderligt jødisk kvarter med huse og facader fra det 13. århundrede samt nogle gamle fæstningsvolde fra det 14. århundrede. St-Maximin-la-Ste-Baume er først og fremmest kendt for sin kæmpemæssige basilika Ste-Marie-Madeleine og dets tilhørende kloster. Basilikaen påstås at...
St-Raphaël var allerede i romertiden et yndet feriested, hvor velhavende familier slog sig ned i nærheden af, hvor det moderne kasino ligger i dag. I 1799 indskrev St-Raphaël sig i historien, da Napoleon efter et sejrrigt togt til Egypten steg i land her. Ved havnen står der et pyramideformet monument til minde om Napoleons landgang. St-Raphaël...
Det var maleren Paul Signac (1863-1935), som opdagede St-Tropez i 1892, dengang et ubetydeligt men idyllisk fiskerleje. Han begejstredes over stedets uberørte idyl, og han både malede og skrev om de vidunderlige motiver, han fandt. Det var gennem ham, at man første gang hørte om St-Tropez. I halvtredserne blev det fredelige fiskerleje genopdaget...
Tanneron ligger på toppen af en bakke omgivet af mimoser. Tanneron er hovedbyen i Massif du Tanneron, som især er kendt for mængden og kvaliteten af sine mimoser. Det er et fantastisk skue i januar-marts, når de gule mimoser står i fuldt flor. Tanneron er ikke en typisk turistby, og størstedelen af byens indbyggere bor ikke i selve byen men i det...
Toulon er egentlig ikke overmåde interessant, men den gamle bydel, La Cité, eller basse ville, som den også kaldes, byder på en labyrint af smalle, snoede gader, overdækkede passager, charmerende pladser som Place Puget, Place Trois Dauphine og Camille Ledeau, med hyggelige caféer, restauranter og gamle fontæner. Den gamle bydel byder desuden på...
Tourrettes er en fredelig by, som bestemt er et besøg værd. Det er en typisk bjerglandsby med smalle gader og gyder, gamle middelalderlige stenhuse og skyggefulde pladser. Øverst i byen på Place de l’Horloge finder man et firkantet klokketårn, som er den sidste rest fra Château des seigneurs de Villeneuve, som herskede over byen fra begyndelsen...
Tourtour går under betegnelsen village dans le ciel eller ”byen i himlen”, og på afstand ser det da også grangiveligt ud til, at Tourtour svæver oppe over horisonten. Tourtour er højt beliggende i 650 meters højde og her er overdådige udsigter til alle sider. På en klar dag kan man se Massiv des Maures, Frankrigs sydligste bjergkæde, Luberon...
Trans-en-Provence er en yndig lille landsby men uden de helt store attraktioner. Langs flodbredden ligger de gamle møller og en del andre industrielle bygninger. Byen har desuden en del silkefabrikker fra det 18. århundrede. Flere steder krydses floden af gamle hvælvede broer, som stadig benyttes. Facaden på Hôtel de Ville er restaureret på...
Corniche d’Or passerer den ene eventyrlige klippeformation efter den anden. Undervejs på strækningen er der parkeringspladser, hvor man kan stoppe op og nyde synet af de utrolige klippeformationer, som løber helt ud i havet, hvor de ligger som småøer og skær. Hele vejen langs kysten ligger der skjulte bugter med små isolerede strande klemt inde...
Den gamle bydel i Flayosc ligger godt beskyttet bag sin cirkulære mur af huse. På toppen ligger byens gamle Saint-Laurent kirke med sit imponerende, befæstede klokketårn, der kan dateres helt tilbage til det 11. årh, hvor den gik under navnet Chapelle Notre-Dame-des-Anges. Den nuværende kirke blev dog genopbygget i det 16. og 18. årg. Heroppefra...
Gamlebyen ble omgitt av doble murer som forsvar mot sarasenernes invasjoner. Det runde, befestede klokketårnet toppes av en interessant kampanile fra 1600-tallet. Området mellom "saracenertårnet" (fangehullet fra 1000-tallet) og Paul Simon-plassen, kalt "Parage", er det eldste i middelalderbyen. Her kan du se tårnet, fangehullet fra 1000-tallet...
Bandol er desuden et af de ældste vinområder i Frankrig. Det var romerne, som plantede de første vinstokke her for 2550 år siden. Det er i dag det vigtigste vinområde i Provence, hvor der produceres fantastiske, lagringsværdige rødvine og rosévine domineret af Mourvèdre-druen. Rødvinen er fast, kraftig med original duft - urter, tjære mv – mens...
Den livlige Agay Plage, der er byens hovedstrand, byder på en betagende udsigt over Estérel massivet, der dominerer bugten. Langs stranden ligger der flere hyggelige butikker og caféer. Agay byder desuden på en fin lille marina. Fra bjergtoppen, Rastel d’Agay, bag byen kan man nyde den imponerende udsigt udover Middelhavet. Her er et utal af...
Callas er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle, snoede stræder, stenbelagte trappegader og små pladser med springvand. Callas byder ikke på de helt store seværdigheder, men af interesse kan bl.a. nævnes det gamle rådhus fra 1623 med sit for området typiske smedejerns-klokketårn, Notre-Dame kirken med sit høje klokketårn samt...
Aups er først og fremmest kendt for at være et af Frankrigs vigtigste centre for trøffelproduktion og handel med trøfler, sine mange gode markeder for områdets råvarer, lokale håndværksvarer og andre lokalt fremstillede produkter. Det tredjestørste marked for sorte trøfler i Frankrig finder sted i byen fra november til slut- februar uden...